Arbejdsskader

Arbejdsskadebegrebet

Alle arbejdsskadesager behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), der træffer afgørelser om tab under loven.

Der er objektivt ansvar i forbindelse med arbejdsskader. Arbejdsgiveren tegner to lovpligtige forsikringer for sine arbejdstagere, som dækker i tilfælde af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme. Selv om din arbejdsgiver har forsømt at tegne forsikringerne, vil du stadig kunne opnå erstatning gennem en statslig puljeordning.

Hvad er en arbejdsskade

Arbejdsskadebegrebet dækker overordnet over to typer af skade. De mest almindelige skader er ulykker, hvor der pludselig sker noget uventet på arbejdspladsen, som medfører personskade. Disse sager omfatter typisk traumeskader, altså hvor arbejdstageren rammes af noget, falder, slår sig og lign.

Bliv ringet op
- Det koster ikke noget
Vi bestræber os på at svare inden for ét døgn

Erhvervssygdomme

Den anden gruppe af sager kaldes erhvervssygdomme. Disse sager er karakteriseret ved, at skaderne udvikler sig over tid, og er forårsaget af arbejdets art. De typiske sager omfatter slidskader af ryg eller bevægeapparatet efter mange års hårdt fysisk arbejde.

Erhvervssygdomme behøver dog ikke være forårsaget af hårdt arbejde, men kan også skyldes repetitivt arbejde med mange håndteringer/arbejdsfunktioner- f.eks. ved et transportbånd.

Der findes en liste over erhvervssygdomme, som kan anerkendes. Det er vigtigt at forstå, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til anerkendelse, at lidelsen står på listen, der skal herudover opfyldes en række andre betingelser, da påvirkningen fra arbejdet ud fra en lægefaglig vurdering, skal kunne have medført lidelsen. Det betyder, at der typisk er krav om, at man skal have arbejdet et vist antal år som minimum og med en vis belastning. De enkelte kriterier afhænger af, hvilken lidelse der er tale om.

Det er også en betingelse, at lidelsen opstår og dokumenteres, inden arbejdet ophører f.eks. ved sygemelding.

Hvis lidelsen ikke fremgår af sygdomsfortegnelsen, er det stadig muligt at få anerkendt enkelttilfælde af sygdomme, hvis der er en klar sammenhæng mellem lidelsen og arbejdet, eller der er generel viden/evidens, der taler for, at lidelsen er betinget af arbejdet. Der skal være en såkaldt overvejende grad af sandsynlighed for årsagssammenhængen mellem arbejdet og lidelsen.

Disse sager vil blive forelagt det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg.

Særligt om psykiske skader

Psykiske arbejdsskader kan skyldes mange forskellige årsager. Det kan være traumatiske hændelser, f.eks. vold, trusler eller sexchikane, der medfører belastningsreaktioner, herunder PTSD, eller det kan være længerevarende påvirkninger, der kan medføre stress, depression eller lign. psykiske gener.

Disse sager er ofte forbundet med særlige bevisproblemer, og kræver en høj grad af specialistviden, hvis de skal håndteres optimalt, og det er derfor ofte en god ide at søge bistand- især hvis der er tale om langvarig sygdom.

Særligt om løfteskader

Løfteskader er måske den mest almindelige type af skade. Ofte ser vi skadelidte, der har løftet noget tungt i en akavet position og følt et ”knæk” i ryggen, hvor der efterfølgende konstateres en lændeprolaps eller protusion via en mr-skanning.

I praksis tillægger Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring det afgørende vægt, om løftet har været egnet til at medføre den skade, som ønskes anerkendt. I dette skøn tillægges det betydning, om genstanden var tung, og om løftet er foretaget i en akavet position. Det tillægges også betydning, om løftet er sket hurtigt så der har været begrænset forberedelsestid, eller om der er tale om en form for uheld, hvis den skadelidte f.eks. har mistet ”grebet” under løftet, og derved har pådraget sig et vrid i ryggen.

Der stilles større krav til vægten af den løftede genstand for mænd end for kvinder.

Hvilke situationer er omfattet af loven

Der skal være et arbejdsforhold mellem dig og din arbejdsgiver. Der er ikke noget krav om, at du skal have løn for dit arbejde, og ulykker sket under udførelse af frivilligt arbejde er også dækket under loven.

Der gælder særlige regler for arbejde udført af familiemedlemmer, idet der gælder en skærpet bevisbedømmelse for, hvornår disse kan opnå erstatning. Her ses på det ansatte familiemedlems arbejdsopgaver sammenholdt med de øvrige medarbejderes arbejdsopgaver. Derudover overvejes det også, hvorvidt arbejdsgiveren overhovedet ville have antaget en anden til at varetage opgaven, hvis ikke familiemedlemmet udførte opgaven. Det er alt i alt en samlet bedømmelse, når det skal vurderes, hvorvidt et familiemedlem kan anses som værende en arbejdstager i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Det er også muligt at få anerkendt visse typer skader, selvom der ikke har bestået et egentligt ansættelsesforhold. Disse sager kaldes håndsrækninger, og dækker over situationer, hvor den skadelidte har hjulpet en nabo, et familiemedlem eller andre, og dermed er kommet til skade.

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt for at få en håndsrækning anerkendt, men det er ikke afgørende, om du har modtaget penge for hjælpen.

Hvorledes forløber en typisk sag

Der er stor variation i sagsforløbene. Nogle sager tager 1-2 år, andre kan tage 10 år.

En arbejdsskadesag starter typisk med en anmeldelse af skaden eller sygdommen fra arbejdsgiveren til arbejdsgiverens forsikringsselskab. I erhvervssygdomssagerne er det ofte egen læge, der bemærker, at der kan være en sag, hvorefter der anmeldes.

Når sagen er anmeldt til arbejdsgiverens forsikringsselskab, sker der typisk ikke noget i adskillige måneder, da forsikringsselskabet vil afvente og se, om arbejdsskaden medfører varige gener, eller om den skadelidte bliver raskmeldt. Langt de fleste sager ender heldigvis med raskmelding, hvorefter sagen afsluttes uden nogensinde at være sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Hvis den skadelidte stadig har gener efter arbejdsulykken efter ca. 1 år, vil forsikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der herefter går i gang med at behandle sagen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil typisk indhente en speciallægeerklæring, og derefter træffe afgørelse om sagen kan anerkendes og i givet fald, hvor stor méngraden er, altså hvilken godtgørelse der skal udbetales for varige gener.

Når der er truffet afgørelse om varige mén, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gå i gang med at se på, om arbejdsulykken har medført et indtægtstab. Det vil være tilfældet, hvis skadelidte er opsagt som følge af sygdom, eller arbejder på nedsat tid med reduceret løn, men også hvis skadelidte er under revalidering i kommunen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer efter nærmere undersøgelser af skadelidtes erhvervsmæssige situation efter ulykken en afgørelse om midlertidigt erhvervsevnetabserstatning. Dette sker typisk 12-24 måneder efter afgørelsen om varige mén. Afgørelsen vil typisk medføre, at der med tilbagevirkende kraft udbetales en løbende skattepligtig ydelse hver måned, hvor størrelsen af ydelsen afhænger af en række forhold hvor lønnen før ulykken og skadernes omfang har stor betydning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil herefter revidere afgørelsen om midlertidigt erhvervsevnetabserstatning ca. 1 gang om året, indtil tabet kan fastsættes endeligt.

Når erhvervsevnetabet kan fastsættes endeligt, kan sagen afsluttes. Den endelige fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning afhænger af, om skadelidte revalideres, får fleksjob, førtidspension eller f.eks. finder arbejde på deltid. Sagerne kan tage særdeles langt tid- især i fleksjobsagerne.

Lovpligtig forsikring

Der er objektivt ansvar i forbindelse med arbejdsskader. Arbejdsgiveren skal tegne to lovpligtige forsikringer for sine arbejdstagere, som der dækker i tilfælde af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme. Hvis din arbejdsgiver har forsømt denne pligt, så vil du stadig kunne opnå erstatning gennem en statslig puljeordning.

Hvor lang tid tager en arbejdsskadesag?

Sagerne varierer betydeligt og kan tage fra ca. 18 måneder og op til 10 år.

Hvad koster det at få bistand?

I langt de fleste sager tilbyder vi en såkaldt no cure no pay ordning. Det betyder, at du ikke skal betale salær, hvis du ikke får erstatning. Hvis sagen udløser erstatning, vil salæret typisk udgøre maksimalt 10%. Procentsatsen er vejledende, og skal være rimeligt vurderet i forhold til den tid der er brugt, sagens udfald, størrelse og kompleksitet.

Den vejledende procentsats kan være større eller mindre afhængig af risikoen i sagen.

Salæret kan aldrig overstige den aftalte procentsats.

Denne løsning er attraktiv for mange skadelidte, da den sikrer proportionalitet mellem erstatning og omkostninger til advokaten.

Det er også muligt at betale salær efter den medgåede tid. Her betales salær for det antal timer, der bruges på sagen, aktuelt med en timesats på kr. 3.000,- inkl. moms.

Du er altid velkommen til at ringe, vis du har spørgsmål.