Arbejdsskader

Den anden gruppe af sager kaldes erhvervssygdomme. Disse sager er karakteriseret ved, at skaderne udvikler sig over tid, og er forårsaget af arbejdets art. De typiske sager omfatter slidskader af ryg eller bevægeapparatet efter mange års hårdt fysisk arbejde.

Erhvervssygdomme behøver dog ikke være forårsaget af hårdt arbejde, men kan også skyldes repetitivt arbejde med mange håndteringer/arbejdsfunktioner- f.eks. ved et transportbånd.

Der findes en liste over erhvervssygdomme, som kan anerkendes. Det er vigtigt at forstå, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til anerkendelse, at lidelsen står på listen, der skal herudover opfyldes en række andre betingelser, da påvirkningen fra arbejdet ud fra en lægefaglig vurdering, skal kunne have medført lidelsen. Det betyder, at der typisk er krav om, at man skal have arbejdet et vist antal år som minimum og med en vis belastning. De enkelte kriterier afhænger af, hvilken lidelse der er tale om.

Det er også en betingelse, at lidelsen opstår og dokumenteres, inden arbejdet ophører f.eks. ved sygemelding.

Hvis lidelsen ikke fremgår af sygdomsfortegnelsen, er det stadig muligt at få anerkendt enkelttilfælde af sygdomme, hvis der er en klar sammenhæng mellem lidelsen og arbejdet, eller der er generel viden/evidens, der taler for, at lidelsen er betinget af arbejdet. Der skal være en såkaldt overvejende grad af sandsynlighed for årsagssammenhængen mellem arbejdet og lidelsen.

Disse sager vil blive forelagt det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg.

Løfteskader er måske den mest almindelige type af skade. Ofte ser vi skadelidte, der har løftet noget tungt i en akavet position og følt et ”knæk” i ryggen, hvor der efterfølgende konstateres en lændeprolaps eller protusion via en mr-skanning.

I praksis tillægger Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring det afgørende vægt, om løftet har været egnet til at medføre den skade, som ønskes anerkendt. I dette skøn tillægges det betydning, om genstanden var tung, og om løftet er foretaget i en akavet position. Det tillægges også betydning, om løftet er sket hurtigt så der har været begrænset forberedelsestid, eller om der er tale om en form for uheld, hvis den skadelidte f.eks. har mistet ”grebet” under løftet, og derved har pådraget sig et vrid i ryggen.

Der stilles større krav til vægten af den løftede genstand for mænd end for kvinder.

Der skal være et arbejdsforhold mellem dig og din arbejdsgiver. Der er ikke noget krav om, at du skal have løn for dit arbejde, og ulykker sket under udførelse af frivilligt arbejde er også dækket under loven.

Der gælder særlige regler for arbejde udført af familiemedlemmer, idet der gælder en skærpet bevisbedømmelse for, hvornår disse kan opnå erstatning. Her ses på det ansatte familiemedlems arbejdsopgaver sammenholdt med de øvrige medarbejderes arbejdsopgaver. Derudover overvejes det også, hvorvidt arbejdsgiveren overhovedet ville have antaget en anden til at varetage opgaven, hvis ikke familiemedlemmet udførte opgaven. Det er alt i alt en samlet bedømmelse, når det skal vurderes, hvorvidt et familiemedlem kan anses som værende en arbejdstager i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Det er også muligt at få anerkendt visse typer skader, selvom der ikke har bestået et egentligt ansættelsesforhold. Disse sager kaldes håndsrækninger, og dækker over situationer, hvor den skadelidte har hjulpet en nabo, et familiemedlem eller andre, og dermed er kommet til skade.

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt for at få en håndsrækning anerkendt, men det er ikke afgørende, om du har modtaget penge for hjælpen.

Der er objektivt ansvar i forbindelse med arbejdsskader. Arbejdsgiveren skal tegne to lovpligtige forsikringer for sine arbejdstagere, som der dækker i tilfælde af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme. Hvis din arbejdsgiver har forsømt denne pligt, så vil du stadig kunne opnå erstatning gennem en statslig puljeordning.

Sagerne varierer betydeligt og kan tage fra ca. 18 måneder og op til 10 år.